Haslev Sportsfiskerforening 1953-2003.

Hvis der er nuværende eller tidligere medlemmer som ligger inde med historier og billeder, fra foreningens første 50 år, skal de være meget velkomne til at rette henvendelse til web-master


 

Stiftende generalforsamling.

 

Mandag d. 22. juni 1953 afholdtes stiftende generalforsamling i ”Haslev Sportsfiskerforening”. Udkast til love oplæses og vedtages.

Til formand foreslås F. Klestrup Hansen ”Henriettelund” som valgtes enstemmigt og til bestyrelsen blev foreslået: K. Ballegaard, Kofoed, Erik Jacobsen, montør Anton Jensen, Ernst Nielsen, Svend Hansen, Helmer Neerup og skomager Anton Jensen.

Valgt blev: K. Ballegaard, Svend Hansen, Kofoed, Ernst Nielsen, Erik Jacobsen, montør Anton Jensen, og som suppleanter valgtes Neerup og skomager Anton Jensen. Som revisorer valgtes Husum og Fanø, til revisorsuppleanter valgtes Axel Larsen og Flansmose. Formanden sluttede generalforsamlingen med ”et leve for foreningen”

 

Fanø

Protokolfører

 

1953:

9. august: Den første klubtur starter fra Køge Havn. 23. august, klubtur til Ringsted. 6. september, klubtur til Nakskov.

Klublokale på Borgerskolen, (Grøndalsskolen) og Missionshotellet. Tilmelding til klubture hos ”Importøren” Jernbanegade, Haslev.

1954:

27. september afholdes det første Andespil, som senere blev til pokalaftener.

1958-1960: Leje af Haraldsted Sø, med ret til 2 både.

1968-1987: Fiskeri i Valore Mose.

1981-1982: Isfiskeri i Valore mose.

1983: Ny jolle i Valore mose.

Marts 1969: “Fiskeposten” ser dagens lys.

1971: Foreningen lejer lergravene ved Høsten Teglværk.

1977: Bliver vi "sat ud" af klublokalet på Grøndalsskolen.

1978: Påbegynder arbejdet med indretning af klublokale i Vandtårnet.

1978: 25 års jubilæumsreception i Vandtårnet. 125 medlemmer.

1979: Første båd i Præstø fjord. Klubture til Tystrup – Bavelse. Lejer både ved Strids Mølle. Ny bådplads ved Basnæs / Dybsø fjord.

Erling Nielsen vinder klubmærke/logo-konkurrencen.

24. september 1980: Indvielse af klublokalet i Vandtårnet.

140 medlemmer – heraf 47 juniorer

1981: 170 medlemmer – heraf 60 juniorer

1985: Ny ”Ryds” jolle i Bavelse. Tryggevælde å. Båden ved Basnæs/Dybsø fjord, flyttes til Præstø fjord. Bestyrelsen indfører en medlemsbegrænsning på 250 medlemmer.

1987: Båden ved Lodsbroen flyttes til ”Fiskerhuset” - Tystrup sø.

1988: ”Konsortiet” (sammenslutning af tilknyttede foreninger) bygger bådebro ved Tystrup sø og underskriver en 10 års lejekontrakt af fiskeretten i Tystrup / Bavelse. Tidligere formand Mikkel Svarre bliver udnævnt til æresmedlem.

1989: ”Konsortiet” bygger bådebro ved Bavelse.

1999: Ved “Haslev Høstfest” har vi præmiere på put & take i gadekæret.

2000: Foreningen køber havbåd og flyderinge.

2001: Renovering og indretning af bådehuset.

5. juni 2003: Jubilæumstur med “Aksel Emil”

22. juni 2003: På jubilæumsdagen udnævnes Erik W. Andersen til æresmedlem.

Foreningens formænd fra 1953 ...

 

 

1969

 

 

 

”Fiskeposten” 1. årg. 1969

 

 

Fiskeposten 1. årgang 1969I 1969 skrev De om dette blad:

 

Ærede læsere og medlemmer!

Bestyrelsen for Haslev Sportsfiskerforening har herved den glæde at byde alle interesserede velkommen til læsning af dette lille organ, som forsøgsvis skal udkomme foreløbig hver anden måned. Bladets opgave er at formidle NYT fra foreningen, herunder meddelelser fra vore klubaftener og referater fra vore fisketure m.m. Fiskeposten er gratis og uddeles til alle vore medlemmer og annoncører. Bladet skal ikke være nogen indtægtskilde for foreningen, men økonomien skal udelukkende løbe rundt ved venlig støtte fra vore mange annoncører. Redaktionen håber, at vore læsere vil få glæde og udbytte af dette og følgende numre.

 

 


 

Redaktioner fra 1969 – 2003.

 

1969: Gunnar Nilsson og R. Lisner Olsen.

1973: Jens Nielsen, Carsten Nyvang, Anders Kristensen og Steen Ryberg.

1977: Leif Enevoldsen, Helge Buch, Tage Christiansen og Bjarne Christiansen.

1979: Jens Nielsen, Helge Buch, Tage Christiansen og Troels Rasmussen.

1984: Helge Buch, Tage Christiansen og Jens Nielsen.

1986: Tage Christiansen, Jens Nielsen og Claus Jørgensen.

1988: Tage Christiansen, Claus Jørgensen og Bent Jensen.

1988: Bent Jensen, Claus Jørgensen og Bjarne Antoft.

1990: Bjarne Antoft og Bjarne Larsen.

1992: Bjarne Larsen, Flemming Olsen og Stig Dybig.

1999: Flemming Olsen og Stig Dybig.

 

 

1978

 

 

25 års jubilæumreception i Vandtårnet

 

Den 17. juni 1978 blev der afholdt 25 års jubilæumsreception i Vandtårnet. Som det fremgår af billederne var indretningen ikke helt færdig. I perioden op til jubilæet var der en lille fiskekonkurrence med præmier i 3 kategorier, ørred, torsk og gedde. På selve dagen blev der så uddelt jubilæumspokaler for en ørred på 3 kg, en torsk på 4,5 kg og en gedde på 2 kg. Medlemstallet var på daværende tidspunkt 125.

 

4  5

 

2  1

 

3

 

 

1989

 

 

”Konsortiet” bygger bådebro i Bavelse

 

I juni byggede ”Konsortiet” en ny bro ved Bavelse gods. Broen blev konstrueret i sektioner af tømrer Erland Hansen, Haslev og så transporteret til Bavelse, hvor et sjak fra ”Konsortiets” medlemsforeninger stod klar. Det blev et imponerende bygningsværk, godt 30 meter lang og med plads til 6 både ude ved enden og de respektive foreninger havde lavet årekasser til redningsveste, ankre, kort o.s.v. Men naturen er lunefuld, for efter et par vintre med høj vandstand og is var broen stort set kun en skygge af sig selv.

 

scan  6  7

Alle stolper blev slået i..                          Manden med guldhjelmen er tømrer Erland Hansen.                                30 meter bådebro.

 

.. et øjeblik!  5

Foto: Bent Jensen

 

1999

 

 

Åbent hus - Put & Take

 

I forbindelse med ”Haslev Høstfest 1999” fik vi den tossede idé at sætte regnbueørred ud i gadekæret, som de unge mennesker i Haslev så kunne fange. Men det er ikke bare noget man gør! Bl.a. kunne vi ved et nærmere eftersyn, konstatere at gadekæret skulle renses for gamle cykler, vejskilte, flasker og bundvegetation, så for en sikkerheds skyld, søgte vi kommunen om tilladelse til vores forehavende, det var dog ikke noget problem. Så langt, så godt!

 

Så blev en håndfuld medlemmer, bevæbnet med river, grebe, skovle, vaders og trillebører tilkaldt, og i løbet af et par aftener havde vi fyldt en container med 4,3 tons bundvegetation. For øvrigt skabte arbejdet en del furore blandt de forbipasserende. Hvad i alverden er det nu de går og laver? Og så måtte vi jo komme med en nærmere forklaring men nu var gadekæret rent og et par dage før ”Haslev Høstfest” blev der sat 100 kg regnbueørred ud.

 

Oppe i Vandtårnet var der en lille udstilling om fluebinding, fremstilling af blink og pirke og fangstnet o.s.v. og det første år kunne man få røget den fisk som man havde fanget, men det blev alt for populært og det efterfølgende år havde vi simpelthen droppet det.

 

19  21

Vandtårnet.                                                                          En glad junior.

 

20  22

Flemming Olsen, Jens Andersen og Bjarne Larsen gør udstillingen klar.                                En af de udsatte regnbueørred hives op ad gadekæret.

 

24  23

Foto: Bent Jensen

 

 

2003

 

 

Jubilæumsturen 5. juni 2003 med ”Aksel Emil”

 

Torsdag den 5. juni (grundlovsdag) afholdt klubben ”50 års jubilæumstur" med lystfiskerskibet "Aksel Emil" fra Korsør.

Der var fuld tilmelding på ialt 24 personer som startede turen med afgang fra "Vandtårnet" kl. 06,30. Efter at være kommet ombord på skibet fandt vi en plads og riggede vores grej til. Der var afgang kl. 08,00 og medens vi sejlede ud til fiskepladsen, gav klubben morgenbrød og en lille en til halsen.

 

I dagens anledning var der konkurrencer med 4 stk. pokaler og 6 stk. præmier iflg. regler, hvor det kun var muligt at vinde 1 stk. pokal/præmie pr. person. Vi startede fiskeriet tæt ved "broens gennemsejling, men det gav ikke rigtigt noget, derefter flyttede vi lidt syd for broen, og så kom der gang i fiskeriet. Vandet i Storebælt var ret stille, så man kunne fiske med lette blink på 28 – 40g og med ophængerflue (gerne rød) over blinket. Nogle prøvede også at mede med bundtackel med orm eller tobis, som madding.

Der blev taget torsk, fladfisk og hornfisk og som dagen skred frem varmede solen mere og mere. Det blev en flot dag, vi kunne måske have ønsket lidt mere bid, men bid fik vi da.

Havturen sluttede kl. 14,00 og vi kørte alle sammen hjem til Haslev for at mødes til pokal/præmieoverrækkelse og afslutning i "Vandtårnet".

 

1.     pokal/præmie for størst antal kilo fisk…………………………junior – Anders Frederiksen 1,5 kg.

2.     pokal/præmie for størst antal kilo fisk…………………………senior - Stig Dybig 5,7 kg.

3.     præmie for næststørst antal kilo fisk……………………………senior – Fl. Byrsø 4,4 kg.

4.     pokal/præmie for "største fisk i vægt"…………………………senior – Preben Sørensen 2,0 kilo.

5.     præmie for "næststørste fisk" i vægt……………………………senior – Jens Andersen 1,9 kilo.

6.     første fisk på dæk, efter startsignal...........................junior - Martin Byskov.

 

Efter uddeling af præmier – hvor hver 4. klubmedlem vandt en ting – kunne man tage hjem og glæde sig over en god og vellykket dag.

Turleder Stig Dybig

                                                                          Foto: Bent Jensen

5  4

Stig Dybig, Erik W. Andersen, Poul Johansen og Edvin Jensen.                                                 Flemming Byrsø og Philip Pedersen.

 

3  2

 

1  6

Poul Erik Pedersen, Helge Buch og Knud Grønvald.                                                    Jesper Korsholm, Stig Dybig og Jens Andersen.

 

11   9   10

Martin Byskov                                                                   Niels Mondrup.                                                                Stig Dybig.

 

8  12

Philip Pedersen, Michael J. Pedersen, Dan C. Petersen og Jens Andersen.                                         Michael J. Pedersen og Stig Dybig.

 

13   14

Michael J. Pedersen og Stig Dybig vejer fisk.                                                          Erling Nielsen, René Nielsen og Mikael Petersen.

 

 

2003

 

Foto: Bent Jensen

 

Jubilæumsreception i ”Vandtårnet” den 22. juni 2003

 

029_26

Æresmedlem Erik W. Andersen.

 

Søndag d. 22. juni afholdt Haslev Sportsfiskerforening 50 års jubilæumsreception i Vandtårnet. Vi havde besøg af enkelte medlemmer, en tidligere formand, samt kollegaer og samarbejdspartnere fra andre foreninger. Det blev til et par hyggelige timer med nogle gode historier fra tiden der er gået, og historierne blev selvfølgelig krydret med lidt godt til ganen. I forbindelse med jubilæet havde bestyrelsen besluttet, at udnævne Erik W. Andersen til æresmedlem. Foreningen takker selvfølgelig for alle de fine gaver, som vi modtog på dagen. Held og lykke med de næste 50 år.

 

24  29

Jens Andersen, Poul Johansen, Michael J. Pedersen og Flemming Byrsø.           Michael J. Pedersen, Jens Andersen og tidligere formand Leif Enevoldsen.

 

28  25

Knud Grønvald, Bjørn Larsen (LDL) Preben Sørensen og frue.                             Philip Pedersen, Bent Fenger Jeppesen og Poul Erik Pedersen.

 

20  23

                         Flemming Byrsø og Poul Johansen.                                              Knud G. viser overinspektør Pál Tersztyánszky (LF) hvor stor den var!

 

 

 

Foreningens formænd.

 

1953-1958:

F. Kleestrup Hansen

1958-1961:

K. Ballegaard

1961-1964:

Tømrermester Riber

1964-1967:

Jørgen Nielsen

1967-1968:

Ebbe Nielsen

1968-1970:

Mikkel Svarre

1970-1978:

Poul Hansen

1978-1979:

Leif Enevoldsen

1979-1983

Henning Jacobsen

1983-1986

Willy Hemmingsen

1986-1988

Jens Nielsen

1988-1992

Bent Jensen

1992-1993

Svend Åge Petersen

1993-2001

Jesper Korsholm

2001-2006

Bent Jensen

2006–

Stig Dybig

 

 

Luk vindue