Havbåd / Flyderinge


 

... et øjeblik!

Båden har synsfri sammenkobling, plads til 2 - 3 mand, den er udstyret med 4 takt motor (9,9 hk) årer, ekkolod, stangholdere, hjemmelavede downriggere, 2 alm. + 2 oppustelige redningsveste og anker.

 

Båden på trailer!

 

For at låne båden skal man have deltaget i et instruktionskursus, afholdt af klubben/ eller have kendskab til transport af båd på trailer, af –og pålæsning samt indsigt i bådens og bådmotorens virke, afvaskning og skylning m.v. Udlån af båden er gratis for klubbens medlemmer. Brændstof betaler man selv. Vi har rampekort til Stigsnæs og Karrebæksminde lystbådehavn.

 

Udlån osv. Sker ved henvendelse til Poul Johansen

 


 

 

 

 


 

Kørselsvejledning til betalingsrampen på Enø:

 

Tidspunkterne hvor man kan søsætte båden fås hos havnefogeden på tlf. 55 44 26 09

 

·         Kør til Enø over broen (Græshoppen) og fortsæt lige ud til rundkørslen.

·         Drej ved 2. afkørsel mod ”Fiskehuset” og drej så til højre efter ca. 50 meter, hvor der skiltes med ”Næstved Sejlklub” og ”Karantænehuset

·         Kør til højre ad grusvejen, ned til lystbådehavnen.

·         Slæbestedet og havnekontoret ligger til venstre når man kommer ud på P-arealet.

 

Regler for trollingfiskeri

 

 

 

BRUGER MOBILEN TIL SØS, KAN DU IKKE VÆRE SIKKER PÅ FORBINDELSE ELLER DEN KAN BLIVE AFBRUDT!

 

 

 

... telefondækning til søs!

 

Kommer du i en situation hvor mobiltelefonen skal benyttes til nødmelding via 112, er det meget vigtigt at du straks fortæller at Du er til søs. Fortæl desuden så vidt muligt følgende:

 

 

Dit mobiltelefonnummer

Bådens position og evt. navn

Situationens art

Antal personer ombord

Særlige kendetegn på båden

Hvilken hjælp er nødvendig

Vejrforholdene

 

 

Vil Du vide mere om sikkerhed til søs?

 

Bestilling af båd: Poul Johansen 56 31 66 45 (mandag - torsdag mellem 18-19)

 


 

 

 

Flyderinge

 

 

Vi har også 2 flyderinge med tilhørende sikkerhedsudstyr, såsom redningsveste, anker osv.

 

Udlån af flyderingene er gratis

 

OBS!! Hvis det er første gang at man skal låne en flydering anbefaler vi, bare for en sikkerheds skyld, at man er 2.

 

 

Sikkerhedsregler

1.    Sejl aldrig ud alene.

2.    Efterlad altid besked om, hvor du er, og hvornår du forventer at være hjemme.

3.    Medbring mobiltelefon (pakket vandtæt).

Bruger man mobilen til søs, kan man ikke være sikker på at få forbindelse eller forbindelsen kan blive afbrudt!!

4.    Tjek at flyderingens inderslange er i god stand.

5.    Anvend altid flydevest.

6.    Kendskab til strømforhold samt tidevand, er en vigtig ting.

7.    Hold dig væk fra sejlrender.

8.    Sejl aldrig længere ud end at du kan svømme ind.

9.    Lær flyderingen grundigt at kende, og udvid langsomt territoriet.

10.  Tjek altid vejrudsigten og dens usikkerhed.

Bestilling af flyderinge: Stig Dybig 56 31 36 25 (mandag - torsdag mellem 18-19)

 

Luk vindue