|
Love, fredningstider og mindstemål. |
|
Det obligatoriske fisketegn blev en realitet fra og med 1. januar 1993.
Fisketegnet koster 140,- kr. årligt og er en naturlig opfølger til den
garnlicens, som alle fritidsfiskere har skullet betale siden 1. januar 1990. Alle sports- og lystfiskere mellem 18 og 65 år skal i dag være i
besiddelse af et gyldigt fisketegn for at drive lystfiskeri i danske vande.
Eneste undtagelse for denne lov er de såkaldte "Put & Take"
vande, her kræves ikke statsligt fisketegn. Ud over det obligatoriske fisketegn kræves der til alt fiskeri i
ferskvand også et fiskekort. Fiskeretten i alt ferskvand tilhører grundejeren,
som kan udstede fiskekort til sit fiskevand. Fiskeri i ferskvand kræver
således både et fiskekort og et fisketegn, førend man er på lovlig grund. Fisketegnet kan indløses på alle landets posthuse, som har åben i
normal kontortid samt lørdag formiddag. Enkelte turistkontorer og
campingpladser ligger dog også inde med forudbetalte girokort. Der arbejdes
på, at servicestationer med døgnåbent fremover også skal kunne udstede
fisketegn. Fisketegnet blev indført som en renlivet brugerbetaling. Intentionerne
er, at pengene i videst muligt omfang skal komme indbetalerne
til gode. Fisketegnet indbringer årligt omkring 30 millioner kroner - penge,
som stammer fra såvel sportsfiskernes fisketegn som fritidsfiskernes
licensordning. VIGTIG
INFORMATION: Fra
1. januar 2005 behøver du ikke længere at have kvittering med fisketegnet.
Dit fiskerinummer sammen med ID gælder som fisketegn. Du får derfor ikke
tilsendt et fisketegnskort, hvis du fx har betalt via Betalingsservice. Når
du bliver kontrolleret, skal du oplyse nummeret, eller vise en kopi/udskrift
af betalingsoversigten fra BS sammen med din legitimation. Hvis du vil
udskrive et fisketegn eller købe et plastikkort kan du gøre det på: (Login med fiskerinummer som brugerID
og postnummer som kodeord) Det er fødevareministeren, der står for fiskeplejen og fordelingen af
de indkomne midler. Som videnskabelig rådgiver har han fiskeribiologerne i Danmarks Fiskeriundersøgelser. Alle bestemmelserne, der tidligere hørte under henholdsvis
ferskvandsfiskeriloven og saltvandsfiskeri loven, er nu af administrative årsager
samlet under ét. Denne samling har dog ikke medført ændringer i
bestemmelserne. Herunder er listet de vigtigste bestemmelser om mindstemål,
fredningstider og fredningszoner. Det skal dog understreges, at
bestemmelserne løbende justeres og tilpasses gældende forhold. Det er derfor
altid op til den enkelte fisker at undersøge, hvilke regler der gælder, når
og hvor han eller hun måtte fiske.
På søterritoriet - også kaldet havet - kan alle, der har løst det
obligatoriske statslige fisketegn, fiske gratis. Det gælder samtidig, at enhver kan færdes uhindret på stranden, når
blot man holder sig neden for højeste daglige vandstandslinje. Kun i meget få
tilfælde kan stranden være privat. Man skal dog være klar over, at selve adgangen til stranden ofte må ske
ad privat vej. Her skal man altså spørge om lov først. Husk altid at parkere,
så man ikke er til gene for andre. For hornfisk og regnbueørred er der ikke fastsat mindstemål. Mange
lystfiskere anvender dog frivilligt havørredens mindstemål på 40 cm for
regnbueørreder. Totallængden er regnet fra snudespids til halefinnens spids. Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 55 af 24. januar 2003 om
mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand, bekendtgørelse nr. 895 af 6.
november 1992 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand (som ændret
ved bekendtgørelse nr. 34 af 21. januar 2002) Mindstemål
Fredningstider
Fisk under målet eller fisk fanget i fredningstiden skal altid genudsættes
straks - så vidt muligt i levedygtig tilstand. Fiskene skal derfor behandles
varsomt under afkrogningen. Sidder krogen dybt, er
det bedst at klippe linen over og lade krogen blive. I mange tilfælde vil
fisken da være i stand til selv at afstøde krogen.
I modsætning til søterritoriet - havet - hvor alle kan fiske frit, når blot
de har løst det obligatoriske fisketegn, kræves der yderligere tilladelse til
fiskeri i ferskvand. Her tilhører fiskeretten nemlig lodsejeren, som i
regelen kræver kompensation i form af et fiskekort. Adgang til fiskevandet sker normalt over privat grund, men adgangsret
følger i de allerfleste tilfælde med fiskekortet. Bestemmelser om mindstemål, fredningstider og fredningszoner i åer og
søer findes samlet i Ferskvandsfiskeriloven. De vigtigste er pt. som følger: Fisk under målet eller fisk fanget i fredningstiden skal altid
genudsættes straks - så vidt muligt i levedygtig tilstand. Fiskene skal
derfor behandles varsomt under afkrogningen. Sidder
krogen dybt, er det bedst at klippe linen over og lade krogen blive. I mange
tilfælde vil fisken da være i stand til selv at afstøde krogen. Alle bestemmelserne, der tidligere hørte under henholdsvis
ferskvandsfiskeriloven og saltvandsfiskeri loven, er nu af administrative
årsager samlet under ét. Denne samling har dog ikke medført ændringer i
bestemmelserne. Totallængden er
regnet fra snudespids til halefinnens spids. Herunder er listet de vigtigste bestemmelser om mindstemål,
fredningstider og fredningszoner. Det skal dog understreges, at bestemmelserne
løbende justeres og tilpasses gældende forhold. Det er derfor altid op til
den enkelte fisker at undersøge, hvilke regler der gælder, når og hvor han
eller hun måtte fiske. Mindstemål
Fredningstider
Fredningszoner Tidligere havde lodsejeren i vid udstrækning råderet over sit eget
fiskeri i sø og å. Denne råderet er blevet markant indskrænket med den
seneste revision af ferskvandsfiskeriloven, som samtidig har indført
fredningsbælter ved ind- og udløb af vandløb. Tidligere
var sådanne fredningsbælter kun at finde i saltvand. Fiskeri i søer er forbudt inden for en afstand af 50 m fra indløbet
eller udløbet af vandløb, hvis disse er mere end 1 m brede. Fiskeri er
ligeledes forbudt inden for en afstand af 50 m fra gennemløb i broer og
dæmninger. Bestemmelserne gælder dog ikke søer mindre end 10 hektar. Fiskeri er ligeledes forbudt i vandløb inden for en afstand af 50 m fra
henholdsvis indgangen til og udgangen fra kunstigt anlagte fiskepassager -
det være sig stryg eller fisketrapper. Det er op til hver enkelt lystfisker selv at holde sig orienteret om de
aktuelle bestemmelser. Det er også den enkelte lystfiskers ansvar at
kontrollere, at han eller hun ikke fisker inden for gældende fredningszoner
ved udmundingen af åer og bække. Forfodring Man skal være klar over, at forfodring -
udkastning af foder for at lokke fisk til - er totalforbudt enkelte steder i
ferskvand. Andre steder er det begrænset til en vis mængde - i Århus Amt generelt
til 0,5 kg pr. mand pr. dag. Formålet med disse regler er at begrænse
forureningen med organisk stof. Adfærd ved
fiskevandet Ud over den regulære og indiskutable lovgivning findes der et antal
uskrevne regler for, hvordan man som lystfisker opfører sig ved et fiskevand.
Regler, som sikrer, at alle får en god oplevelse under fisketuren, og at
ingen generer hinanden under fiskeriet. De vigtigste er listet herunder. Som altid gælder det dog, at man kan
komme endog meget langt med sin sunde fornuft. Fisketegnet Alle lystfiskere - uanset nationalitet - skal i dag være i besiddelse
af et gyldigt fisketegn, førend de må drive fiskeri i danske vande. Det siger
derfor sig selv, at man aldrig påbegynder sit fiskeri, førend fisketegnet er
indløst. Og at man altid bærer det på sig under fiskeriet. Ved at løse fisketegn er man med til at sikre fiskeplejen ved de danske
åer, søer og kyster, så der også fremover er fisk at fiske efter. Fisketegnet
er således hjælp til selvhjælp, og danske lystfiskere ser strengt på
kolleger, der unddrager sig denne beskedne udgift og dermed snylter på
fiskebestandene. Bemærk i den forbindelse, at det obligatoriske fisketegn kun giver ret
til fiskeri med stang og line - ikke faststående
redskaber som garn, ruser og krogliner. Hensynsfuld
parkering Allerførst gælder det om at parkere sin bil, så den ikke holder i vejen
for andre. Hensynsfuld parkering er naturligvis specielt vigtig, dersom man
har en lang bådtrailer eller campingvogn bag bilen!
Under selve fiskeriet skal man altid tage hensyn til sine medfiskere.
Gode kolleger er guld værd og skal derfor behandles godt! Det kunne jo være,
de lå inde med et godt tip om det lokale fiskeri. Det skal præciseres, at camping pr. definition er forbudt overalt i
Danmark - med autoriserede campingpladser og enkelte større rastepladser som
eneste undtagelser. Dette gælder enhver form for overnatning i telt, bil,
campingvogn eller autocamper. En plads i køen Respekter altid andre fiskere og hold god afstand til dem under
fiskeriet. Er der kø ved en bestemt fiskeplads, så stil op bag i rækken og
vent, til det bliver din tur. Gå aldrig ind foran andre, som er i færd med at
affiske vandet. Fisker man fra båd, så tag hensyn til andre fiskere inde på bredden.
Sejl i en stor bue uden om dem, så du ikke forstyrrer deres fiskeri. Som bådfisker har man alligevel så meget andet vand at fiske
i, at man ikke behøver konkurrere med bredfiskerne. To stænger pr.
mand Lad være med at besætte kyst, sø eller åbred
med rækker af fiskestænger. To stænger pr. mand er nok og acceptabelt ifølge
dansk lystfiskerkultur. Flere stænger er ildeset, da de spærrer for andres
fiskeri. Vi fisker jo for vor fornøjelses skyld - ikke for at leve af
fangsten. Undlad ligeledes at belejre en særligt god fiskeplads. Fisk pladsen
igennem og lad andre komme til, hvis der står nogle og venter. Det gælder ved
de mest populære vandløb, at man bør drive et såkaldt "bevægeligt
fiskeri", hvor man stille og roligt fisker sig nedover en strækning. Hensyn til
fuglelivet Det gælder også om at respektere dyrelivet. Ikke mindst fuglene har
brug for fred og ro, når de forår og forsommer har æg eller unger i reden.
Hold dig derfor i videst muligt omfang borte fra sivskove
samt småøer og holme, hvor fuglene holder til. ..og det kan ikke siges for tit! Tag dit affald med hjem, dyr og fugle lider en pinefuld død hvis
de bliver viklet ind i kasseret fiskeline! Mindstemål Det siger sig selv, at man som lystfisker overholder de gældende regler
til punkt og prikke. Undermålsfisk genudsættes straks og så skånsomt som
overhovedet muligt - også selv om de ikke ser ud til at kunne overleve. Loven gør ingen undtagelser på dette område. Selv en død eller døende
undermålsfisk skal således omgående genudsættes, så man ikke mistænkes for
ulovligheder. Omsætningsforbud Ved den seneste revision af fiskerilovgivningen indførte fiskeriministeren
et generelt "omsætningsforbud" for fisk fanget af ikke-registrerede
erhvervs- og bierhvervsfiskere. Forbudet skal
primært dæmme op for et tiltagende garnfiskeri. En lystfisker, der bruger stang og line, må således ikke videresælge
sin eventuelle fangst. Det er i dag ulovligt. Har man løst det obligatoriske
fisketegn til 125,- kroner, har man endvidere kun ret til at bruge stang og
line. Anvendelse af krogliner, ruser eller garn er således ikke tilladt.
Særlige regler for det rekreative fiskeri samt særlig
fredning af ørred for Bornholm og Christiansø (Ertholmene) §1. Bekendtgørelsen fastsætter særlige
regler for fiskeri på dansk fiskeriterritorium omkring Bornholm og
Christiansø (Ertholmene) samt de ferske vande på Bornholm. Stk. 2. Endvidere skal de øvrige regler,
der er fastsat efter fiskeriloven overholdes. Vise former for
lystfiskeri §2. Trollingfiskeri
med downrigger er ikke tilladt fra lavvandslinien og indtil 1 sømil omkring Bornholm og
Christiansø (Ertholmene). Stk. 2. Ved fiskeri med downrigger forstås i denne bekendtgørelse anvendelse af
et selvstændigt hjælperedskab, som fungerer uafhængigt af fiskestang og hjul,
hvorved endeagnet (blink, spinner,
wobler, flue eller lignende) tvinges ned i en forudbestemt dybde. Særlig fredning af
ørred (Salmo trutta) §3. I havet omkring Bornholm og
Christiansø (Ertholmene) er ørred (Salmo trutta) i yngledragt fredet i perioden 16. september –
28. (29.) februar, de anførte dage inklusive. Stk. 2. I Bornholmske vandløb er ørred (Salmo trutta) fredet i perioden
16. september – 28. (29.) februar, de anførte dage inklusive. Stk. 3. Ørred (Salmo
trutta), der er omfattet af fredningen i stk. 1 og
2, skal straks efter fangsten genudsættes i frit vand, så vidt muligt i
levende tilstand. Udsætningen skal ske på en måde så fisken ikke genfanges. Der
er ingen undskyldning når Fiskerikontrollen har snuppet Dig! Hold
Dig orienteret på: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet,
Stormgade 2, 1470 København K Tlf: 33 96 30 00 eller www.fd.dk |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
